Tanken om programstyrede regnemaskiner har rødder tilbage til det industrielle gennembrud i England omkring 1800. Den fremgår f.eks. af Jacquards mønstervæv og Charles Babbages udviklingsarbejde. Hulkortmaskinerne var også programmerbare. Hulkort var kort der lignede de nuværende floppydiske. De havde tappe og huller der lunne trykkes ned. Alt efter hvilken kombination man lavede havde man et bogstav elller et tal.
I slutningen af 1920 dukkede de første naturvidenskabelige hulkortanvendelser op. De spillede ikke den store mængdemæssige rolle, men var vigtige for den fortsatte tekniske udvikling. Der var tale om analytisk statistik og udarbejdelse af astronomiske tabeller. Siden fulgte en lang række andre opgaver. Disse stillede krav om maskiner med stadig større programmer.
De første computere blev bygget i Tyskland, England og USA mellem 1940 og 1950, men deres forhistorie går tilbage til regnemaskineprojekter, der i 1930'erne blev udviklet i forskellige forskningsmiljøer. Under anden verdenskrig blev en række regnemaskineprojekter i England og USA anset for krigsvigtige og derfor statsfinansierede.
Mod slutningen af 1950'erne lancerede en lang række virksomheder computere, og industrien kom gradvis til at dominere udviklingen af maskinerne, mens forskningen koncetreredes om anvendelser og software.
Den første computer var et våben
Det er en kedelig kendsgerning, at krige har ført til et meget stort antal af de opfindelser, som vi kan glæde os over i fredstid. Det gælder også computeren. Den første fuldt elektroniske, digitale computer, ENIAC, blev bygget i Philadelphia i USA under Anden Verdenskrig, som et værktøj til hurtige beregninger. Det to fire år at bygge vidunderet (faktisk var den først færdigbygget i 1946, altså efter krigens slutning). Men selv inden færdiggørelsen blev ENIAC brugt med fordel af amerikanerne. Blandt andet blev den brugt at forskerne på Los Alamos centret, hvor atombomben blev opfundet.
De "grønne" computere var endnu langt ude i fremtiden. Det fortælles, at de 18.000 radiorør, som udgjorde de aktive dele i ENIAC, brugte så meget strøm, at borgene i Philadelphia måtte finde sig i, at det elektriske lys i byen blev svagere, når computeren blev tændt. ENIAC vejede 30 tons og fyldte en hel gymnastiksal på Moore School of Engineering.
Vidundermaskinen blev dog hurtigt en dinosaur. Allerede i 1947, året efter færdiggørelsen af ENIAC, blev transistoren opfundet. Det gjorde det muligt at bygge computere, som var meget mindre og samtidig mere stabile. Radiorør har, ligesom elektriske pærer, en begrænset levetid.
Selv transistoren havde dog en begrænset periode. I 1969 fik Intel den idé at bygge en hel computer i en enkelt pakning: En mikroprocessor. Når hundreder eller ligefrem tusinder af transistorer kunne pakkes sammen i en "chip", blev det muligt at bygge computeren til en meget lavere pris. Det betød at almindelige mennesker nu også kunne komme til at eje en computer.
Verdens første elektroniske regneark, VisiCalc, blev lanceret i 1979 og var stærkt medvirkende til en stor udbredelse af Apples computere. Med regnearkets lancering kunne man nu få glæde af sin computer uden at behøve at kunne programmere selv. Mange forretningsdrivende fandt VisiCalc så nyttigt, at de købte en Apple II alene for at køre det program.
Regnearket effektiviserede arbejdet med budgettter og regnskaber, idet man nu udnyttede computerens evne til at udføre mange beregninger på kort tid.
I dag kommer der i overdreven forstand nye opdateringer, programmer, muligheder etc, nærmest dagligt. Vi kan snakke med familie og venner over msn, skype etc, sende mails ved få klik, surfe på nettet, og i løbet af kort tid have fundet ud af hvad et ord betyder eller hvad der skete på det og det tidspunkt.